OM FÆGTNING

Fægtning er en del af det morderne Olympiske program og betragets som blandt de hurtigste sportsgrene.

Fægtning, en gentlemen sport


Fægtning er en del af det morderne Olympiske program. Fægtning er en fysisk krævende sport, en god motionsform. Samtidigt udvikler man gode taktiske og strategiske evner og en super balance. Man lærer også at være tålmodig. I en fægtkamp forsøger begge tålmodigt, at skabe den bedste position for et hurtigt angreb.



Reglerne i moderne fægtning, kort fortalt


To fægtere stiller sig klar på pisten (det hedder den bane vi kæmper på). De to fægtere hilser på hindanden og tager deres masker på. Dommeren kalder “En Garde” og fægterne er klar. Herefter siger dommeren pret og så allez (klar, parat, afsted på fransk). Nu forsøger begge kæmpere at holde en god fægteafstand, så de er lige præcis langt nok fra og tæt nok på sin modstander. Den ene angriber og rammer sin modstander. Meldeapparatet hyler og viser farven (grøn eller rød) på den fægter der fik et touché. Et touché tæller når Kårdespidsen trykkes ind med 750g (500g for Fleuret og blot markere på el-vest for Sabel). Apparatet reagerer fordi fægterne er koblet til apparatet via en ledning i våbnet og gennem fægtejakken.


Det er hektisk på pisten. Fægtepisten er 14m lang og 1,5m bred, så der er en masse bevægelse frem og tilbage. En fægtekamp afvikles til en af fægterne har sat 5 touchéer ind på sin modstander eller tiden løber ud. Hvis tiden løber ud og begge modstandere har lige mange touchéer, trækkes der lod om en prioritet og der fægtes videre til første touché eller et minute. Løber tiden ud, uden en vinder tildeles ejeren den fægter der vandt prioriteten i lodtrækningen. Kårdefægtning er også en del af programmet for moderne femkamp.



Lidt om fægtningens historie


Fægtesportens historie starter som andre kampsportsdiscipliner i fortidens militære regi. Efterhånden som mere effektive tvekampsvåben vinder ind og den senere udvikling af skydevåben er der ikke meget brug for den lange kårde, som ellers har domineret tvekampen i Europa. Kården bliver mere og mere et fortrukket duelleringsvåben for adelsmænd.


I mange år duellerede overklassen om æren og mange er eftersigende gået til i anstrengelserne. Der er 1500 - 1600 var det mere og mere tydeligt, at der var behov for private fægtemestre. Det kalder man en uddannet træner også den i dag bruger man betegnelsen fægtemester. Fleureten er et lettere våben og er oprindeligt udviklet som træningsvåben. Sammen med Fleureten udviklede man også en mere sikker måde at træne på, hvor angreb gik efter tur. Det er et langt stykke af vejen de regler der fægtes efter i dag med Fleuret og Sabel. Her handler det om, at vinde angrebsretten og et begrænset område af kroppen kan træffes og give point eller som vi siger, Touché.


I den danske historie har vi en meget berømt duel med dødelig udgang. Tordenskjold, som var en fantastisk skytte, valgte kården i en duel om ære. Han havde fornærmet Jacob Axel Staël von Holstein, en oberst der tidligere havde været i svensk tjeneste. Man mener at årsagen til Tordenskjolds valg af våben skyldes, at han ikke havde til hensigt at dræbe sin modstander. Desværre for Tordenskjold var obersten en fremragende fægter og efter kort kamp modtog Tordenskjold et dødeligt stik.



Lyder det ikke bare vild spændende? Har du fået mod på, at prøve fægtning? Så kom ud i Slagelse Fægteklub. Læs her hvordan du kommer i gang